På denne side kan du se tre forskellige film for børn, der alle handler om børn, unge, voksne og vold. Til hver film er der spørgsmål, du kan tale om og svare på sammen med andre børn og voksne, som du kender og har tillid til.
Filmene er fiktion og de medvirkende er skuespillere. Men alle film bygger på virkelige historier om børn og unge, der har oplevet vold, selv har været udsat for vold eller som har udsat andre for vold.
Filmene giver eksempler på, hvad vold kan være, og hvordan man kan have det fysisk og psykisk, når man oplever vold. Du kan også blive klogere på at finde og få hjælp, hvis du oplever eller har oplevet noget lignende.
Ester og overfaldet
Ester på 11 år og hendes klassekammerater samler blade og grene i parken. Nikki og Lea fra 10. klasse har pjækket fra idræt. De er også i parken og ser Ester gå rundt alene. Se et eksempel på, hvordan grov mobning kan udvikle sig til vold. Filmen giver også råd til at bryde med vold og at søge hjælp, hvis du selv har oplevet eller været med til noget lignende.
Spørgsmål til filmen
Når mor er voldelig
Thor og hans søster oplever, at deres mor nogle gange bliver meget vred og voldsom over for dem. Hun er ikke sådan altid, men ofte. Se eksempler på, hvad der kan ske i Thors hjem en helt tilfældig dag. Filmen viser eksempler på, hvad vold kan være og hvordan man kan have det. Og den giver råd til at få hjælp og støtte, hvis du oplever noget lignende i din egen familie.
Spørgsmål til filmen
Skænderi
I nogle familier skændes de voksne og råber så højt, at børnene ikke kan undgå at høre det. De voksne skændes måske ikke hele tiden og måske ikke hver dag, men det påvirker børn negativt og kan gøre dem utrygge. Se en kort film om en lille pige, der må lytte til de voksnes skænderi. Har du oplevet det samme i din barndom?
Spørgsmål til filmen